Mange bruger begge ord om det at få hjælp i hjemmet, når man bliver ældre og kræfterne slipper op. Men hjemmehjælp og hjemmepleje er ikke det samme.
Hjemmehjælp dækker typisk over mere praktiske opgaver i hjemmet. Det kan være rengøring, sengeredning, madlavning, indkøb, mv. Det vil sige, opgaver som ikke er knyttet til den personlige pleje af dig.
Hjemmepleje dækker mere over den personlige pleje. Det kan være, hjælp til af- og påklædning, bad, hårpleje, støttestrømper mv. Det vil sige, opgaver som er knyttet til din personlige pleje, men som ikke kræver sygeplejefaglig viden.