Har du brug for sygepleje i dit eget hjem?
Har du brug for akut eller mere vedvarende sygepleje og ikke længere kan opsøge sygeplejen uden for dit eget hjem, får du her hjælp til at finde, hvem der kan levere sygepleje i dit eget hjem.
Hvordan kan jeg få sygepleje i eget hjem?
Når din egen læge har ordineret sygepleje til dig i dit hjem, skal kommunen, efter Sundhedsloven, levere gratis sygepleje. Men du kan også købe dig til sygepleje, som leveres af en privat plejeleverandør. Begge skal levere sygepleje efter lægens ordination og i samarbejde med din egen læge.
Hvad dækker sygepleje over?
Sygepleje dækker over forskellige sygeplejefaglige opgaver, som skal løses af en sygeplejerske. Det kan være hjælp ved kritisk sygdom, lejring og smertebehandling, men det kan også være sår-, stomi- og kateterpleje eller forskellig sygeplejefaglig rådgivning. Kig efter symbolet ”Sygepleje” og læs mere om, hvilke opgaver en sygeplejerske kan hjælpe dig med i dit eget hjem.
Hvordan finder jeg den bedste leverandør af sygepleje?
Pleje.dk viser hvilke vurderinger den enkelte plejeleverandør har fået, af andre borgere, der modtager pleje, eller af deres pårørende. Læs mere her
Hvordan finder jeg, hvem der kan levere sygepleje?
Vi hjælper dig hele vejen. Du kan her fremsøge, hvem der kan levere sygepleje, og du kan herefter fremsøge, hvem der leverer lokalt hos dig i din kommune, ved at vælge kommune.
Søg sygepleje