Gå til hovedindhold

Medlemsbetingelser

Gældende vilkår for medlemmer, der har tegnet et medlemskab til pleje.dk.

Medlemskab

Pleje.dk tilbyder kommuner og private leverandører forskellige medlemskaber, der afhænger af leverandørens størrelse, antal kommuner der leveres services i, og hvor mange services der leveres.

Køb af medlemskab

Efter køb af medlemskab vil du få tilsendt en ordrebekræftelse, hvor dit valg af medlemskab fremgår, samt en faktura.

Betalingsbetingelser

Du vil modtage en faktura når medlemskabet skal fornyes. For månedligt medlemskab modtages der en faktura en uge før fornyelse, og for et årsmedlemskab modtages en faktura en måned før fornyelse.

For offentlige leverandører fremsendes fakturaen til oplyste EAN-nummer, og for private leverandører fremsendes fakturaen til ønsket kontaktperson via mail.

Fortrydelsesret

Alle nye kunder har 24 timers fortrydelsesret fra det tidspunkt, hvor vi sender ordrebekræftelsen på et medlemskab til din virksomhed.

Det betyder, at du efterfølgende kan læse aftalen igennem. Er der elementer i medlemsaftalen, som ikke er aftalt i din dialog med pleje.dk’ personale, så sender du os blot en mail til info@pleje.dk, hvor du gør opmærksom på, at du gerne vil gøre brug af din fortrydelsesret.

Fornyelse af medlemskab

Medlemskab og eventuelle øvrige supplerende køb på pleje.dk er en aftale, der automatisk fornyes ved udløbet af den aftalte medlemsperiode, indtil det opsiges skriftligt på info@pleje.dk jf. afsnittet "Opsigelse af medlemskab".

Pris- og prisstigning på medlemskab

Priserne for det enkelte medlemskab er angivet for hver abonnementstype. Pleje.dk forbeholder sig ret til at gennemføre prisstigninger ved udløb af en periode for medlemskabet.

Opsigelse af medlemskab

Der er ingen bindinger på dit medlemskab på pleje.dk, og som leverandør kan du til enhver tid opsige dit medlemskab. Opsigelsen vil have effekt med en måneds varsel til udgangen af den efterfølgende måned.